Sådan kan Midtjylland være en digital vinderregion

Med udgangspunkt i hovedresultaterne fra virksomhedspanelet om digitalisering har KOBRA formuleret fem anbefalinger, der skal bidrage til at Region Midtjylland bliver en vækstregion i den europæiske superliga:

1. Sikre viden om fremtidens kompetencebehov
2. Flere skal opkvalificeres inden for IT
3. Der etableres et vækstteknologicenter i Region Midtjylland
4. Øge mængden af IKT-kompetencer og styrke den digitale dannelse i regionen
5. Øge konsulenternes viden inden for digitalisering

Læs mere om virksomhedspanelet runde 4

 

Sikre viden om fremtidens kompetencebehov

Det opsøgende system er afhængig af viden om virksomhedernes nuværende og fremtidige kompetencebehov, hvis virksomhederne skal have den bedste service. I regi af KOBRA udarbejdes der analyser, der skal medvirke til at kvalificere indsatsen på tværs af uddannelses-, beskæftigelses- og erhvervsområdet. Et solidt vidensgrundlag skal sikre, at de indsatser, der foretages på tværs af de tre systemer, har den størst mulige effekt. Det foreslås derfor, at der i regionalt regi samles et regionalt forankret triple helix-partnerskab, der skal udarbejde analyser om det nuværende og fremtidige behov, når KOBRA projektet udløber til august 2018.

Flere skal opkvalificeres inden for IT

Læsning og regning er essentielle færdigheder for at kunne begå sig på det danske arbejdsmarked. Der er dog også behov for, at vi i fremtiden gør mere for at opkvalificere den midtjyske arbejdsstyrke inden for IT.

KOBRA anbefaler derfor, at der i Region Midtjylland sættes fokus på at opkvalificere flere personer inden for IT. Dette kan ske gennem eksisterende indsatser som kompetenceforsyningmidt 2.0.

Der etableres et vækstteknologicenter i Region Midtjylland

De midtjyske virksomheder er generelt tilbageholdende, når det kommer til at investere i
avanceret teknologi. Hvis Region Midtjylland i fremtiden skal være med helt i front blandt de digitale regioner i Europa, kræver det et styrket samarbejde mellem regionens virksomheder og vidensinstitutioner med kompetencer inden for en række af de vigtigste vækstteknologier.

Ingen regioner i verden har for alvor sat sig på digitaliseringssiden, samt materiale og materialefremstillings- og processeringssiden i en Industri 4.0 kontekst. Eksempler på vækstteknologier der kan satses på, er:

1. Digitaliseringsteknologier, herunder eksempelvis Digital Twins, Industrial Internet of Things, Machine Learning og internetsikkerhed
2. Avancerede materialer og materialeteknologier, herunder nye lette/hårde materialer, bio-lim, 3D print/Additive Manufacturing

KOBRA anbefaler derfor, at der etableres et vækstteknologicenter i Region Midtjylland. Målet er på sigt at etablere et teknologicenter bestående af et antal Industri 4.0 demolabs samt én central hub i regionen, der kobles sammen gennem en smart virtuel platform.

Målet er, at flere SMV’er samarbejder med teknologicentret/hubs om udvikling og anvendelse af teknologierne, bl.a. gennem nye innovationssamarbejder.

Øge mængden af IKT-kompetencer og styrke den digitale dannelse i regionen

Region Midtjylland har allerede fokus på at tilvejebringe flere personer med STEM-kompetencer (Science, Technology, Engineering and Math). Dette er positivt og vigtigt, hvis der ses på den relative forskydning mellem udbud og efterspørgsel på STEM-kompetencer i Region Midtjylland. Virksomhedspanelets 4.runde viser dog, at virksomhederne oplever rekrutteringsudfordringer inden for IKT-området, og at der er behov for digital dannelse i regionen.

KOBRA anbefaler derfor, at der gennem den midtjyske teknologipagt særligt sættes fokus på at tilvejebringe flere IKT-kompetencer og øge den digitale dannelse i Region Midtjylland på tværs af uddannelseskæden.

Øge konsulenternes viden inden for digitalisering

Det er vigtigt, at de midtjyske virksomheder tager nye teknologier til sig, hvis Region
Midtjylland skal være med blandt de fremmeste regioner i Europa inden for digitalisering. Derfor er det også vigtigt, at de konsulenter, der arbejder i det opsøgende system, klædes på til at kunne rådgive de midtjyske virksomheder inden for digitalisering, og digitale kompetencer.

KOBRA anbefaler derfor, at der iværksættes en indsats, der skal sætte fokus på at klæde de opsøgende konsulenter bedre på inden for digitalisering. Dette kan med fordel gøres i regi af Midtjysk Erhvervsudviklings Akademi (MEA).

Virksomhedspanel 4. runde – redegørelse

Virksomhedspanel 4 runde notat

Status på de midtjyske virksomheder (digitalisering)

Digitale udfordringer hos de midtjyske virksomheder

Kvalificeret arbejdskraft er en forudsætning for vækst og udvikling hos de midtjyske virksomheder. KOBRAs nye virksomhedspanel viser, at det er behov for at opkvalificere medarbejderne inden for IT.

Virksomhedspanelet fjerde runde viser optimisme blandt de midtjyske virksomheder, hvor over halvdelen af virksomhederne forventer en stigning i omsætningen inden for de kommende 12 måneder. Dog skal der stadig være fokus på de midtjyske virksomheders kompetencebehov. Over halvdelen af de midtjyske virksomheder peger på, at kvalificeret arbejdskraft er en forudsætning for deres vækst og udvikling.

Undersøgelsen viser at 17 procent af de adspurgte virksomheder har oplevet rekrutteringsudfordringer inden for de seneste seks måneder, og som følge heraf ikke
fået ansat de ønskede medarbejdere. 28 procent af de virksomheder der har oplevet rekrutteringsudfordringer i en eller anden grad, har som følge heraf måtte opgive ordrer.

Digital omstilling for virksomhederne

I denne udgave af virksomhedspanelet er temaet digitalisering. Overordnet set vurderer de midtjyske virksomheder, at ledelsen har de rette kompetencer til at bidrage til virksomhedens digitale omstilling. Endvidere svarer over 78 procent af virksomhederne, at de tænker digitale kompetencer ind i forretningsudviklingen i større eller mindre grad.

Det er positivt, at de midtjyske virksomheder vurderer sig parate til den digitale omstilling. Det er dog iøjnefaldende, at 65 procent af virksomhederne vurderer, at der er behov for at opkvalificere medarbejderne inden for IT. Flere arbejdsopgaver vil i fremtiden kræve basale digitale kompetencer, hvilket øger behovet for opkvalificering inden for IT i Region Midtjylland.

Blandt de interviewede virksomhederne fremgår det, at mindre virksomheder er mere tilbageholdende i forhold til at investere i ny teknologi.

”Medarbejdernes IT-kompetencer er ikke så høje, og de vil have behov for et kompetenceløft.”

En virksomhed i undersøgelsen

Med udgangspunkt i hovedresultaterne har KOBRA formuleret fem anbefalinger, der skal bidrage til at Region Midtjylland bliver en vækstregion i den europæiske superliga:

1. Sikre viden om fremtidens kompetencebehov
2. Flere skal opkvalificeres inden for IT
3. Der etableres et vækstteknologicenter i Region Midtjylland
4. Øge mængden af IKT-kompetencer og styrke den digitale dannelse i regionen
5. Øge konsulenternes viden inden for digitalisering

Om virksomhedspanelet

KOBRA undersøger gennem virksomhedspanelet hvert halve år de midtjyske virksomheders konjunktursituation, kompetenceforsyning og rekrutteringssituation.

Virksomhedspanelet er nedsat af Region Midtjylland i samarbejde med en række uddannelsesinstitutioner og VEU-centrene i Midtjylland. Den viden, som bliver indhentet i forbindelse med virksomhedspanelet anvendes på tværs af erhvervs-, uddannelses- og beskæftigelsesindsatsen i Region Midtjylland.

Virksomhedspanel 4. runde – redegørelse

Virksomhedspanel 4 runde notat

Status på de midtjyske virksomheder

Morgondagens teknik för utbildning

Campus Västra Skaraborg förde samman utbildningsaktörer med IT-företag på mässan KOBRIT i Lidköping den 7 mars.

Bland utställarna fanns leverantörer av olika digitala lösningar, till exempel videokonferenssystem, VR & AR och molntjänster.

Dagens tema var hur utbildning kan göras mer tillgänglig med nya digitala tekniker och vad som kommer att förändras.

– För varje generation är man van vid ett nytt media. Nu söker man på YouTube för att lära sig, sa Jens Winroth från företaget Ekman & Winroth Film & Kommunikation, som föreläste om virtual reality och augmented reality.

Den lilla banken och den stora digitaliseringen

När allt mer handel sker på nätet. När affärerna har självbetjäning. När vi möts allt mer digitalt. När vi arbetar allt med hemifrån. Hur ska den lilla banken då anpassa sig?

Digitaliseringen påverkar oss lika mycket idag som traktorn förändrade jordbruket på 1800-talet eller bilen förändrade vår närmiljö på 1900-talet. Trönd Jacobsen från Larviks bank berättade för deltagarna i Interreg-projektet KOBRA hur en liten bank genom innovation, adoption och timing inte bara överlever, utan till och med stärks.

– Förändringarna ska träffa på huvudet och hjärtat.

Personlig digitalisering

För att nå fram till sina kunder insåg Trönd och hans kollegor att det inte går att konkurrera med de stora aktörerna genom att vara billigare eller bredare. Istället valde de det omvända.

Vilka är då nischerna inom banksektorn? Jo, att vara där kunderna är. Det innebär inte att hitta den perfekta betalningslösningen. Det innebär istället att följa kunderna genom deras livsfaser och på ett personligt sätt kunna möta dem. De frontade rådgivare i både möten och i de digitala kanalerna.

– När allt kommer omkring så handlar digitalisering om människor, säger Trönd, så att vara där våra kunder är och förstå deras behov är centralt.

Våga ställa tuffa frågor

Digitalisering och det nya samhället gör att kompetensbehovet snabbt förändras. Därför måste man våga ställa tuffa frågor till sig själv och inom organisationen. Är det verkligen samma kompetens som behövs hos en bankdirektör idag som för tio år sedan eller om tio år om man ska nå fram till kunderna? Och vad krävs av en bankkassörska?

Svaren är inte att man behöver nya människor i företaget med dessa nya kompetenser. Nej, även Hanne, Mogens och Berit ska lära sig den nya kompetensen.

Här finns ofta ett motstånd både bland de anställda, och bland ledningen. Hållningen till nyheter är ofta negativ. Trönd och hans kollegor valde däremot att inte förändra hållningen hos de anställda utan arbeta långsiktigt. Istället valde de att ge dem kunskap. Därefter fick man börja använda de nya kunskaperna i verksamheten och när man kommit så långt började även hållningen förändras.