KOBRA har endnu engang taget temperaturen på det midtjyske erhvervsliv.
Der er grund til optimisme. Over halvdelen af de adspurgte virksomheder forventer stigende omsætning de kommende 12 måneder.
Temaet for denne runde er virksomhedernes sparringspartnere. Det fremgår blandt andet af analysen at det især er revisoren der anvendes som sparringspartner i de midtjyske virksomheder.
Besøget i Larvik var en udløber af lasersvejs projektet, hvor Boråsregionens Vuxentbildning, Campus Västra Skaraborg og Skaraborgs kommunalförbund besøgte Tradium i Randers, hvor Tradium fik mulighed, for at prøve undervisningen på undervisere fra Thor Heyerdahl Videregående Skole. Der er aftalt et samarbejde på sigt, der kan komme til at omhandle elever i praktik i DK samt mulighed, for undervisning af eleverne på skolen i Lasersvejs.
Rapporten ska bidra till bilden av kompetensbehovet inom besöksnäring och industriteknik i Västra Götaland och Halland på kort och lång sikt. Rapporten har två perspektiv. Ett är den kunskap som kompetensmäklarna har insamlat från näringslivet och ett annat är de metoder och arbetssätt som kompetensmäklarna har använt. Syftet är att sammanställa och tolka den behovsinventering som kompetensmäklarna genomfört bland företag.
Inledningsvis beskrivs de aktuella branscherna statistiskt utifrån bland annat sysselsättning, geografiska skillnader och en beskrivning av de som arbetar inom branscherna. Därefter presenteras vad kompetensmäklarnas kartläggning har visat och vad andra källor har att säga om kompetensbehoven inom besöksnäring och industriteknik. Analysen ska fungera som ett underlag för kompetensmäklarnas fortsatta arbete och identifiera behov av kommande kompetensinsatser.
Många olika metoder och grader av struktur har använts av kompetensmäklarna hos projektets olika partners. Sammanställningen är indelad i fem delar;
Rapporten innehåller också resonemang kring strategier, utmaningar och framtidsperspektiv inom kompetensförsörjningsområdet.
KOBRA har gett kommunerna möjligheten att testa funktionen kompetensmäklare och att få en modell för hur samverkan kring kompetensförsörjning mellan arbetsplatser och utbildningsanordnare kan utvecklas. Projekt KOBRA har bland annat bidragit till att sätta kompetensfrågan i centrum hos kommunerna, förstärka kompetensförsörjningsfrågan i befintliga strukturer samt ökat samverkansytorna mellan t.ex. utbildningsaktörer och företagsnätverk/branschföreträdare.
Rapporten riktar sig i första hand till kompetensmäklarna och andra aktörer inom kompetensförsörjningsområdet och den är tänkt att fungera som ett underlag i det fortsatta arbetet efter KOBRA.
Läs mer och ladda ner den fullständiga rapporten via länken nedan.
Nedan kan du se två KOBRA filmer som producerats i samverkan med flera KOBRA partner. Den första är en animerade film som visar processen från behovskartläggning tills dess vi möter behovet och den andra är en spelfilm som visar en del av kompetensmäklarnas arbete.
Behovsprocessen – från behovskartläggning tills vi möter behovet.
Kompentensmäklaren – ett smakprov på kompetensmäklarnas arbete.
Den 12-14 juni var det dags för den avslutande partnerkonferensen i Skarrildhus, Kibæk. Målet med konferensen var att tillsammans analysera och reflektera över projektet KOBRA samt att få inspiration till framtida projekt.
I arbeidsmarkedet stilles det stadig større krav til kompetanse hos arbeidssøkere og sysselsatte. I mange tilfeller er det en såkalt mismatch mellom den kompetansen arbeidssøkere tilbyr og det arbeidsgiver krever. Det offentlige må ha god kjennskap til disse utfordringene for å kunne tilby veiledning og kompetansehevende tiltak. Det er viktig både for den enkelte, for virksomhetene og for samfunnet. Eksempelvis kan udekket kompetansebehov i en virksomhet hindre vekst både for virksomhet og samfunn.
I forbindelse med deltakelsen i KOBRA har NAV Larvik undersøkt kompetansebehovet blant lokale virksomheter. Konklusjonen er at enkelte av Larviksbedriftene har et betydelig udekket kompetansebehov. Totalt sett kunne mellom 130 og 190 flere personer vært sysselsatt kun i Larvik dersom samtlige bedrifter hadde funnet den kompetansen som etterspørres.
Undersøkelsen har fokusert spesielt på besøksnæring, industriteknikk og informasjons- og kommunikasjonsbransjen. Kompetansebehovet varierer til dels stort mellom disse bransjene. Besøksnæringen har få udekkede behov, med unntak av kokker. Mangel på fagutdannede kokker gjør at mange serveringssteder ansetter personer med lavere kompetanse, men det er også grunn til å tro at dette delvis fører til redusert kapasitet.
For de to andre næringene synes det udekkede kompetansebehovet noe mer omfattende. Næringer innenfor industriteknikk – altså videreforedling av råvarer – melder om til dels betydelig nåværende udekket behov. Dette gjelder fagutdannede håndverkere som tømrer, rørlegger, elektriker, prosessoperatører, maskinførere og pølsemakere. I forbindelse med at produksjonsanleggene stadig automatiseres ser mange av virksomhetene et fremtidig behov for elektroingeniører og prosessteknikere.
Informasjon- og kommunikasjon er den næringen som uttrykker det største kompetansebehovet. Samtidig er det en av de raskest voksende næringene i landet. Dette omhandler både et stort trykk på å holde seg oppdatert for nåværende ansatte og å kunne tiltrekke seg nye ansatte med nødvendig utvikler- og programmererkompetanse. En del av de mindre virksomhetene uttrykker at det er vanskelig å tiltrekke seg spesialister, da disse helst vil jobbe i større virksomheter og gjerne mot miljøer i hovedstaden.
Kompetansebegrepet er imidlertid bredere enn formell kompetanse. Mange av virksomhetene i de tre næringene trekker frem holdninger generelt og relasjonskompetanse spesielt som et økende krav.
For besøksnæringen dreier dette seg om kundeservice, noe som er et tradisjonelt kjennetegn ved bransjen. For de to andre bransjene handler det om å kunne kombinere teknisk kompetanse med relasjons- og salgskompetanse. Sistnevnte virker til å ha fått økt betydning for informasjon- og kommunikasjonsbransjen, hvor det er et økende behov for at personer med inngående teknisk kunnskap kan relatere og selge dette inn som løsninger for potensielle kunder.
I undersøkelsen er bedriftene spurt om hva de mener offentlige etaters rolle skal være knyttet til virksomhetens hovedutfordringer og kompetanseutfordringer. Flere bedrifter synes det er vanskelig å forholde seg til ulike etater og etterlyser et forenklet byråkrati. Dette gjelder spesielt de mindre virksomhetene. En del bedrifter er opptatt av å intensivere samarbeidet mellom videregående opplæring og næringslivet. Dette er et godt eksempel på et forhold hvor den brede samfunnsinteressen for en utdanning må ivaretas, men hvor det kanskje bør være mer rom for virksomhetenes og bransjenes spesifikke interesser. I denne kategorien faller også en del bedrifters ønske om at det offentlige tar mer ansvar for grunnleggende kurs og utdanninger som omfatter flere virksomheter, eksempelvis hygienekurs for næringsmiddelbedrifter.
Endelig uttrykker en del av virksomhetene at de ønsker seg lokale eller regionale nettverk, både som kan bistå med fellestjenester for de mindre virksomhetene, hvor virksomheter kan spille på hverandre og/eller som kan bidra til innovasjon. Noen virksomheter ønsker at det offentlige tar initiativ til eller samordner slike nettverk.
The business model challenge
Den 30. maj mødes norske og svenske virksomheder indenfor træindustrien hos Henriksen Snekkeri i Arendal for sammen at udfordre – og måske udvikle – egne forretningsmodeller. Under devisen; hvis ikke man udfordrer sig selv, så kommer der nogle med en bedre model, og slår én hjem. Virksomhederne har forud for mødet i dialog med lokale KOBRA-partnere kortlagt og beskrevet deres virksomheder i termer af Business Model Canvas. Dette for at sikre, at deltagerne har et fælles udgangspunkt for dialog om deres forretningsmodeller og udvikling af disse. Programmet for mødet er derfor bygget op omkring case-arbejde med de deltagende virksomheders forretninger, og struktureret networking omkring udviklingsmuligheder. Målet er, at afprøve en anderledes tilgang til læring (baseret på deltagernes behov og muligheder for at hjælpe hinanden; virksomhed til virksomhed) og at understøtte nye samarbejdsmuligheder på tværs af nordiske virksomheder.
Damp på!
Turisme og oplevelsesindustrien er et fælles fokuserhverv i KOBRA. Det er et brancheområde med stort potentiale for vækst – men er præget af udfordringer omkring rekruttering af relevant arbejdskraft. Samtidig er det et område hvor det kan være vanskeligt at ”lokke” virksomhederne til relevant kompetenceudvikling. Der er derfor god grund til at tænke nyt og anderledes om og i branchen; og der inviteres derfor til inspirationsarrangement for relevante og interesserede virksomheder på Veteranbanen Bryrup-Vrads den 20. august. Som med anden aktivitet i Changemakerspace, er formålet at afprøve andre former for mere relations- og ”indefra” virksomhed-til-virksomhed læring På programmet er derfor inspiration om co-creation mellem turismeaktører, v. Stefan Brendstrup fra Pluss og Konceptudvikling som vej til øget aktivitet og indtjening v. Rasmus Johnsen fra Cold Hawaii. Naturligvis blandet med masser af workshop og mulighed for dialog og netværk mellem turismevirksomhederne. Der er 40 pladser i damptoget – og vi håber, at arrangementet kan være interessant for et bredt udvalg af virksomheder fra hele partnerområdet. Del gerne med dine relevante kontakter – vi håber at få toget fyldt op!
Deltagelse i arrangementet er gratis men grundet begrænset antal pladser i toget, er tilmelding nødvendig.
Skriv til Louise på LHN@learnmark.dk – så hurtigt som muligt og senest den 01. august –
og reserver din plads på 1ste klasse mod endnu mere damp på DIN forretning!
Invitation Changemakerspace – damp på – læs invitationen
Med udgangspunkt i hovedresultaterne fra virksomhedspanelet om digitalisering har KOBRA formuleret fem anbefalinger, der skal bidrage til at Region Midtjylland bliver en vækstregion i den europæiske superliga:
Læs mere om virksomhedspanelet runde 4
Det opsøgende system er afhængig af viden om virksomhedernes nuværende og fremtidige kompetencebehov, hvis virksomhederne skal have den bedste service. I regi af KOBRA udarbejdes der analyser, der skal medvirke til at kvalificere indsatsen på tværs af uddannelses-, beskæftigelses- og erhvervsområdet. Et solidt vidensgrundlag skal sikre, at de indsatser, der foretages på tværs af de tre systemer, har den størst mulige effekt. Det foreslås derfor, at der i regionalt regi samles et regionalt forankret triple helix-partnerskab, der skal udarbejde analyser om det nuværende og fremtidige behov, når KOBRA projektet udløber til august 2018.
Læsning og regning er essentielle færdigheder for at kunne begå sig på det danske arbejdsmarked. Der er dog også behov for, at vi i fremtiden gør mere for at opkvalificere den midtjyske arbejdsstyrke inden for IT.
KOBRA anbefaler derfor, at der i Region Midtjylland sættes fokus på at opkvalificere flere personer inden for IT. Dette kan ske gennem eksisterende indsatser som kompetenceforsyningmidt 2.0.
De midtjyske virksomheder er generelt tilbageholdende, når det kommer til at investere i
avanceret teknologi. Hvis Region Midtjylland i fremtiden skal være med helt i front blandt de digitale regioner i Europa, kræver det et styrket samarbejde mellem regionens virksomheder og vidensinstitutioner med kompetencer inden for en række af de vigtigste vækstteknologier.
Ingen regioner i verden har for alvor sat sig på digitaliseringssiden, samt materiale og materialefremstillings- og processeringssiden i en Industri 4.0 kontekst. Eksempler på vækstteknologier der kan satses på, er:
KOBRA anbefaler derfor, at der etableres et vækstteknologicenter i Region Midtjylland. Målet er på sigt at etablere et teknologicenter bestående af et antal Industri 4.0 demolabs samt én central hub i regionen, der kobles sammen gennem en smart virtuel platform.
Målet er, at flere SMV’er samarbejder med teknologicentret/hubs om udvikling og anvendelse af teknologierne, bl.a. gennem nye innovationssamarbejder.
Region Midtjylland har allerede fokus på at tilvejebringe flere personer med STEM-kompetencer (Science, Technology, Engineering and Math). Dette er positivt og vigtigt, hvis der ses på den relative forskydning mellem udbud og efterspørgsel på STEM-kompetencer i Region Midtjylland. Virksomhedspanelets 4.runde viser dog, at virksomhederne oplever rekrutteringsudfordringer inden for IKT-området, og at der er behov for digital dannelse i regionen.
KOBRA anbefaler derfor, at der gennem den midtjyske teknologipagt særligt sættes fokus på at tilvejebringe flere IKT-kompetencer og øge den digitale dannelse i Region Midtjylland på tværs af uddannelseskæden.
Det er vigtigt, at de midtjyske virksomheder tager nye teknologier til sig, hvis Region
Midtjylland skal være med blandt de fremmeste regioner i Europa inden for digitalisering. Derfor er det også vigtigt, at de konsulenter, der arbejder i det opsøgende system, klædes på til at kunne rådgive de midtjyske virksomheder inden for digitalisering, og digitale kompetencer.
KOBRA anbefaler derfor, at der iværksættes en indsats, der skal sætte fokus på at klæde de opsøgende konsulenter bedre på inden for digitalisering. Dette kan med fordel gøres i regi af Midtjysk Erhvervsudviklings Akademi (MEA).
Virksomhedspanel 4. runde – redegørelse
Kvalificeret arbejdskraft er en forudsætning for vækst og udvikling hos de midtjyske virksomheder. KOBRAs nye virksomhedspanel viser, at det er behov for at opkvalificere medarbejderne inden for IT.
Virksomhedspanelet fjerde runde viser optimisme blandt de midtjyske virksomheder, hvor over halvdelen af virksomhederne forventer en stigning i omsætningen inden for de kommende 12 måneder. Dog skal der stadig være fokus på de midtjyske virksomheders kompetencebehov. Over halvdelen af de midtjyske virksomheder peger på, at kvalificeret arbejdskraft er en forudsætning for deres vækst og udvikling.
Undersøgelsen viser at 17 procent af de adspurgte virksomheder har oplevet rekrutteringsudfordringer inden for de seneste seks måneder, og som følge heraf ikke
fået ansat de ønskede medarbejdere. 28 procent af de virksomheder der har oplevet rekrutteringsudfordringer i en eller anden grad, har som følge heraf måtte opgive ordrer.
I denne udgave af virksomhedspanelet er temaet digitalisering. Overordnet set vurderer de midtjyske virksomheder, at ledelsen har de rette kompetencer til at bidrage til virksomhedens digitale omstilling. Endvidere svarer over 78 procent af virksomhederne, at de tænker digitale kompetencer ind i forretningsudviklingen i større eller mindre grad.
Det er positivt, at de midtjyske virksomheder vurderer sig parate til den digitale omstilling. Det er dog iøjnefaldende, at 65 procent af virksomhederne vurderer, at der er behov for at opkvalificere medarbejderne inden for IT. Flere arbejdsopgaver vil i fremtiden kræve basale digitale kompetencer, hvilket øger behovet for opkvalificering inden for IT i Region Midtjylland.
Blandt de interviewede virksomhederne fremgår det, at mindre virksomheder er mere tilbageholdende i forhold til at investere i ny teknologi.
”Medarbejdernes IT-kompetencer er ikke så høje, og de vil have behov for et kompetenceløft.”
En virksomhed i undersøgelsen
Med udgangspunkt i hovedresultaterne har KOBRA formuleret fem anbefalinger, der skal bidrage til at Region Midtjylland bliver en vækstregion i den europæiske superliga:
KOBRA undersøger gennem virksomhedspanelet hvert halve år de midtjyske virksomheders konjunktursituation, kompetenceforsyning og rekrutteringssituation.
Virksomhedspanelet er nedsat af Region Midtjylland i samarbejde med en række uddannelsesinstitutioner og VEU-centrene i Midtjylland. Den viden, som bliver indhentet i forbindelse med virksomhedspanelet anvendes på tværs af erhvervs-, uddannelses- og beskæftigelsesindsatsen i Region Midtjylland.
Virksomhedspanel 4. runde – redegørelse
En hands-on workshop i hur affärsmodeller och värdedesign används för att accelerera förändring i ditt företag. Du får verktyg, förmåga och inspiration att klargöra vad din organisation behöver förstå om era kunders behov, hur ni kommer fram till denna insikt och vad ni ska åstadkomma för att hjälpa era kunder att nå sina mål.
28 mars 2018, kl. 09.00-11.45
Följ med via Facebook Live eller var på plats hos Borås Yrkeshögskola
Anmäl dig här
Föreläsare och moderator: Robert Elm, affärsmodellsinnovatör och affärsarkitekt
Robert Elm har arbetat ett flertal år inom Scania, ABB och Bombardier med att leda digitala transformationsprogram samt att i EU-kommissionen driva harmonisering av infrastruktur för transportindustrin. Idag är Robert entreprenör, rådgivare och föreläsare med passion att utmana etablerade affärs- och verksamhetsmodeller.
Vi avslutar med en paneldebatt!
KOBRA 